Ny MED-aftale, ny vilje - samme rammer

Jeg er stor fan af et tæt og forpligtende samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Det er en absolut nødvendighed for at kunne opnå de resultater, der skal til for at drive en kommune. Jeg er også stor fan af de grundlæggende tanker bag MED-samarbejdet, de beskriver på bedste vis de danske ideer om, at ledelse ikke alene er en ledelsesopgave, men noget medarbejdere og ledelse udøver i fællesskab.

Imidlertid er jeg egentlig ikke den store fan af Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse, der er den grønne grundbog, der er biblen inden for MED-arbejdet og den håndbog, som i detaljer beskriver rammerne for de lokale MED-aftaler. Rammeaftalen er revideret nogle gange, men grundlæggende hviler den på en aftale tilbage fra 1996. Måske var aftalen dengang dækkende for, hvordan den kommunale hverdag foregik, det skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes langt fra, at aftalen dækker nutidens hverdag.

Beslutninger, problemer og udfordringer opstår simpelthen i et andet tempo og med en anden kompleksitet, end jeg synes rammeaftalen tager højde for. Alene de mange problemer og løsninger, der går på tværs af den kommunale organisering, er en stor udfordring at håndtere i de noget stive regler, der følger af den grønne bibel.

For knap 2 år siden var vi i kommunens hovedudvalg enige om, at vi gerne ville have nogle andre rammer for vores samarbejde. Vi ville gerne sikre et MED-system, der var på beatet i forhold til den kommunale dagligdag, et MED-system med en høj grad af sammenhængskraft og endelig et MED-system, der var kendt og respekteret blandt medarbejdere.

Vi startede vores arbejde med at analysere os frem til, hvad der var problemerne i det ”gamle” samarbejde og havde en ambition om at bygge en ny aftale op omkring, hvordan vi ønskede at løse problemerne. Eksempelvis omkring inddragelse og samspil mellem de organisatoriske niveauer. Efter en del tid og mange møder, måtte vi imidlertid sande, at det simpelthen ikke var muligt at lave en helt ny type aftale, der samtidig overholdt reglerne i Rammeaftalen, altså den grønne bibel.

Vi sadlede derfor om og lavede en revision, der på mange måder var langt mere tekstnær i forhold til Rammeaftalen og som også minder meget om den aftale vi havde. Den aftale har vi i dag underskrevet og den træder i kraft 1. januar 2016.

Se det lyder jo egentlig lidt opgivende og meget lidt ambitiøs og alligevel er jeg ret glad for den aftale vi i dag har indgået. Der er stadig tankegods tilbage fra 1996 og sådan er det åbenbart, men aftalen er god, fordi vi ønsker den skal være god. Aftalen er god, fordi vi har haft rigtig mange og lange snakke om, hvad vi forstår ved et effektivt samarbejde. Hvad er det vi vil opnå og hvilke forventninger er der til ledere og medarbejdere.

Fra at være noget opgivende, er jeg derfor endt med at være positiv. Ikke påtaget positiv som man altid bør være, når man taler om det gode samarbejde, men reelt positiv.

Aftalen indeholder selvfølgelig nogle elementer, der er nye som eksempelvis et langt bedre samarbejde mellem Hovedudvalg, center-MED og lokaludvalg. Og der er ryddet op i nogle af de værste uhensigtsmæssigheder. Det der imidlertid er det vigtigste er, hvordan vi ruller den nye aftale ud, hvordan vi holder hinanden op på at kommunikere, at tage medansvar, at inddrage. Altså hele arbejdet med at fremme en samarbejdskultur, der giver mening og som er gensidigt forpligtende. Og det arbejde tror jeg på, her har den lange proces givet mening og vi er i den grad pararte til en ny start for vores MED-arbejde.....Også selv om vi ikke kommer uden om at tale procedureretningslinier og andre usexede begreber.

Claus