Forside » Koncernperspektiv og en købmandskurv

Koncernperspektiv og en købmandskurv

I arbejdet med organisationseftersynet har vi valgt at skrive om koncernperspektiv og koncerntænkning som noget af det, der skal arbejdes hen imod. Det er bestemt af mangel på bedre, at koncern ophøjes til noget vi bør tilstræbe.

Ordet koncern betyder if. Den Danske Ordbog, ’erhvervsvirksomhed som består af flere selvstændige aktieselskaber el. andelsselskaber, hvoraf ét, moderselskabet, ved aktiemajoritet el. bestyrelsesposter kan bestemme over de andre’.

Koncern er et gammelkendt begreb, der er blevet udvidet i sin brug. I ordbog over nye ord i dansk, er der følgende definition: koncern (udvidet brug om institutioner, skoler o.l. som normalt ikke er merkantilt drevet) ’institution’.

Der er i det hele taget et hav af eksempler på, hvordan man især fra Staten bruger ordet koncern på helt andre måder, end det oprindeligt er tænkt ud fra en rent selskabsretlig definition. “Ministeriet indrettes som en koncern“, koncernperspektiv, koncernstyring, den kommunale koncern osv.

Jeg kan egentlig ikke lide ordet, fordi det giver nogle billeder af en stor grum erhvervsorganisation, med uniformer og afdelinger i det fjerne østen. Det giver ikke positive billeder at være del af en koncern og jeg tror helt ærlig ikke at skolelæren, pædagogen og alle vores andre medarbejdere ser sig selv som koncernmedarbejdere.

Problemet er blot, at jeg ikke har mødt et bedre ord! Vi er en koncern som kommune. Vi er en kæmpe organisation med en lang række dybt specialiserede datterselskaber, der er gensidigt afhængige og alligevel ret selvstændige. Vi deler den samme overordnede økonomi, vi er betalt af de samme borgere og vi er bundet sammen af det samme byråd. Og vi er nødt til at tage hensyn til hinanden, rette ind efter overordnede beslutninger, dele hinandens risiko og have gensidig forståelse. Samtidig med, at der leves en hverdag, hvor vilkårene på kommunens plejecentre ikke er det, der fylder og skal fylde mest hos kommunens miljømedarbejdere – og omvendt.

Hvis hele vores komplekse samhørighed skal beskrives, så kender jeg ikke bedre ord end ordet koncern. Jeg vil dog gerne sætte en stor købmandskurv på højkant til den, der kan komme op med et bedre ord. Et ord, der har samme klang og asasoioation som koncern, og gerne med færre bieffekter end ordet koncern.

….ordene helhedsperspektiv, sammenhængende og total er på forhånd dømt ude. De har ikke samme flyvehøjde som koncern.

Kom med gode bud!

Claus

PS. Indsat moderniseringsstyrelsens definition af koncernstyring.

Koncernstyring

Koncernstyring handler om den samlede styring af et ministerområde.

Ansvars- og opgavefordelingen på de enkelte organisatoriske og ledelsesmæssige niveauer i staten er afgørende for den daglige indsats og den løbende lokale opnåelse af resultater. Men lige så vigtigt er det, at der til stadighed skabes oversigt over den samlede indsats inden for ministerområdet og lægges til rette for overordnet dialog om resultater og udviklingsretning. Her spiller koncernstyring en afgørende rolle.

Koncernstyringen er – i kraft af ministeransvaret – som udgangspunkt knyttet til det enkelte ministerområde.

Centrale regler og krav:

  • Ansvar for styring – vejledning om styring fra koncern til institution, 2010, Finansministeriet
  • Budgetvejledning, Finansministeriet
  • Finansloven for det aktuelle budgetår (finansåret)
  • Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen (regnskabsbekendtgørelsen) (pdf)
  • Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning(pdf)

Koncernstyring indebærer, at ministeriets øverste ledelse kan prioritere og følge op på institutionens virke og dermed sørge for en sikker og effektiv drift af hele koncernen. Kernen i departementets koncernstyring er etablering og styring af den samlede økonomiske ramme for ministerområdet og at sørge for tilstrækkelig opfølgning af både ressourceforbruget og den faglige resultatdannelse.

Koncernstyring omfatter de styrings- og ledelsesfunktioner, der fokuserer på det samlede ministeransvarsområde, og som er orienteret mod at skabe en fælles styringsdialog og fælles beslutningsgrundlag. Dialog- og beslutningsgrundlaget må være relevant for den overordnede beslutningstagen i ministeriets topledelse (departementschefen og koncernledelsen) og være rettet mod det samlede ministerområde.

Formålet med koncernstyring er at sikre at ministeriets topledelse rettidigt og på relevant vis kan varetage sit politiske og administrative ledelsesansvar på basis af et troværdigt og dækkende styringsgrundlag. Det vil sige, at såvel de overordnede mål, de formelle rammer, som de løbende relationer og dataleverancer er aftalte og afstemt mellem parterne.

En effektiv koncernstyring forudsætter et bevidst tilrettelagt samarbejde mellem departement, styrelser og institutioner. Koncernledelsesfora og -organer kan være vidt forskellige i både sammensætning og funktion, men i forhold til omverdenen kan koncernstyringen være med til at skabe synlighed og gennemsigtighed om mål, indsats og resultater for ministerområdet som helhed. På den baggrund vil en sammenhængende koncernstyring bidrage til klarhed om ansvarsfordelingen i koncernen og skabe grundlag for ledelsesdialog og ledelsesbeslutninger.

Koncernstyring må baseres på relevant viden om koncernens indre og ydre liv. Via rapporter om forhold, der vedrører ledelses- og styringsopgaverne i de enkelte institutioner leveres viden, der skal bruges i bestræbelserne på at optimere den samlede understøttelse af koncernstyring.

Et centralt krav til koncernstyringen er den løbende budget- og regnskabsopfølgning. Ifølge Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning skal departementerne godkende institutionernes grundbudgetter samt foretage kvartalsvise opfølgninger for hele ministerområdet.

Kommentarer

Synes ikke Koncern er så slemt et ord alligevel Og jeg er ikke sikker på der findes et mere positivt ladet synonym for det, men hvis man skal prøve at kikke sig om i samfundet efter lignende konstruktioner, så er Spejderbevægelsen en af de ting hvor jeg kan se mange paralleller i de danske spejderkorps.
Her taler man i disse år meget om ”korps ånd”, fællesskabet, det at være en del af noget større, så Korps ville være mit bud på et alternativ til Koncern.
Vi snakker om en bevægelse med mange medlemmer/ansatte, som alle yder deres til det store fællesskab og som alle tager del i og ansvar for processen og opgaverne på flere niveauer. I spejderbevægelsen har du den enkelte leder i en gruppe som f.eks. her i Nykøbing, der troligt hver uge stiller op til møder med børn i en bestemt aldersgruppe, ud over det så deltager den samme leder måske også i noget bestyrelses arbejde en den pågældende gruppe, samme leder bruger måske hvert år en stor del af sin ferie på at holde en sommerlejr for gruppens børn eller tage til den anden ende af landet for at være leder på et ungdomskursus for nogle børn som kommer fra andre grupper over hele landet, samme leder deltager måske i nogle udvalg eller arbejdsgrupper på tværs i den store organisation… osv…
Jeg kunne i virkeligheden bliver ved meget længe, men jeg tror pointen er tegnet 
Det samme engagement fornemmer man også i kommunen, et engagement som vi danskere faktisk også er berømte for i udlandet. Jeg ved fra min tid i Legoland i Windsor, i England, at man faktisk, når der skulle ansættes unge mennesker til den kommende sæson, så lagde man ansøgningerne fra danskere i en bunke og resten i en anden bunke også tog man en snak med danskerne først.
Simpelthen fordi vi engagere os i vores arbejde, vi tager den rolle vi får givet på os, det betyder så også på den negative side at vi har svært ved at lægge arbejdet fra os, og tager det meget personligt hvis nogen kritisere vores arbejde, eller vores arbejdsplads i det hele taget.
Men det er det samme engagement og drive, man har i spejderkorpsene og som man også finder rundt om i Guldborgsund Kommune, som gør arbejdspladsen til et spændende sted at være.
Det giver dynamik og det drive der skal til for at folk er villige til lige at gå det ekstra stykke der skal til for at et givent projekt kommer i mål, eller at medarbejderne er villige til at ofre lidt for måske at hjælpe en kollega, det er også det der gør at det her med åbenhed og tillid er så oplagte temaer.
Jeg må hellere stoppe her inden min kommentar bliver længere end indlægget, men jeg kunne blive ved længe endnu :-)
Jeg ville blot sige at jeg synes at Korps og Korpsånd sagtens kan tangere Korncern.

Jeg tænker, at vi basalt set er del af en “serviceorganisation”, som skal være med til at levere forskellige slags ydelser til borgere i den geografiske enhed – Guldborgsund Kommune.
En serviceorganisation, hvis produkter ikke nødvendigvis er fysiske varer, aktiviteter eller processer, men ofte mere immaterielle ydelser, f.eks. rådgivning, “behandling” eller undervisning.
Det er et kendetegn, at produktionen af ydelser gennemføres i et samarbejde med kunden – hos os f.eks. borgeren eller kollegaer afhængig af egen funktion.
Serviceorganisationen er endvidere kendetegnet ved service management, dvs. ledelsesformer, som giver medarbejderen frihed til at handle i overensstemmelse med sin opfattelse af kunden/borgeren/kollegaen – i den situation, hvor ydelsen bliver til.
Det kræver medinddragelse for at skabe en fælles forståelse og ansvar for ydelsernes indhold og de overordnede mål.
Men giver også i høj grad den enkelte medarbejder kompetencer og ansvar i forhold til at handle selvstændigt indenfor de givne rammer.

Vi er “en offentlig koncern”, vil jeg foreslå. Ikke et nyt ord, men en præcisering.
Vh. Kirsten Sydendal

Jeg hælder nok mere til Kirsten end til Jacob. Jacob har helt ret i sine udtryk og jeg har af andre fået stillet det spørgsmål, hvorfor i det hele taget kalde os andet end kommune, men alligevel tror jeg at der ligger et behov for noget mere i fht at skabe et billede på tværs. Vi er naturligvis en kommune, vi er en serviceorganisation osv. men hvis vi med ord skal beskrive den gensidige afhængighed, der bliver større, ja så føler jeg selv behov for at bruge andre ord og hælder her (desværre) mest til koncern. Vi venter lidt med at uddele købmandskurven..

Tilføj kommentar