Horreby Lyng
Besøg Horreby Lyng, det er en oplevelse!
Jeg har i dag været på tur til Horreby Lyng for at se på det store areal som vi i kommunen er blevet ejer af. Med støtte fra EU, Staten og DUT-midler, er det lykkes at rejse 20 mio. kr., der har gjort det muligt at købe arealet og gå i gang med en gennemgribende genopretning.
Det er et anderledes stykke natur med kødædende planter og planter, der nærmest ikke vokser. Det tager eksemelvis et halvt år før sporene fra et fodaftryk er væk og det føles nogle gange som at gå på en trampolin, men alligevel er det lykkes at lave spændende stier, gangbroer og indbydende pladser.

Der er lagt et hav af planer for, hvordan området skal genoprettes og ikke mindst, hvordan dette skal ske i samarbejde med lodsejere og andre, der har berøring med området.Man får klart den opfattelse, at kommunen optræder lydhør og i øjenhøjde, fx i dialogen med de lokale landmænd om, hvordan man leder drænvand uden om mosen og ikke gennem den.

Der er i høj grad tænkt på, hvordan området kan spille sammen med indsatser for turisme, bevægelse, undervisning osv. Tænkning på tværs, der skal føres ud i livet i det fremtidige brug af området.
http://www.horrebylyng.dk/
Vi var kun en lille flok, der nød solskinnet og den særprægede natur. Men som man kan se, er området farbart med lidt hjælp, også for barnevogne. Ebbe Møller Olesen havde nemlig sit barnebarn med på turen. Ole Jakobsen agerer den ultimative stabsfunktion og støtter og løfter, hvor det er nødvendigt...
...en lille reklame for noget vi har lige ude for døren!
Claus
Tilføj kommentar