Forside » Unge i Caribien

Unge i Caribien

Min kone fortalte i dag med stor forargelse om, hvordan de på hendes arbejde havde diskuteret historierne fra blandt andet Metroekspress om, hvordan utilpassede unge sendes til Caribien. Da jeg fortalte, at Guldborgsund var den kommune, der havde sendt næst flest af sted, blev forargelsen bestemt ikke mindre. ”Hvordan kan du forsvare det?” var spørgsmålet.

Det kan jeg sådan set godt forsvare. Faktisk er det langt hen af vejen en rigtig god ide:

  • Man kan af gode grunde ikke lave skibsprojekter hele året rundt i Danmark, simpelthen fordi det en gang i mellem er ret koldt…
  • Når en ung sendes til Caribien kan det umiddelbart lyde som et kommunalt finansieret ferietilbud, men det er meget langt fra sandheden. Der er flere faglige overvejelser ved en sådan anbringelse og det er ikke mange unge, som kan rummes i et skibsprojekt.
  • Den største udfordring er, at der påhviler den unge at udvise stor tillid til voksne, en tillid som ofte er på et minimum, når et ungt menneske bliver anbragt. På et skib arbejdes der netop med at styrke tilliden til omverden igen og det er en nødvendighed for at få en hverdag ombord på et skib til at fungere.
  • Dernæst er der en meget fast struktur i en hverdag på et skib, hvor alle er afhængige af hinanden. Det er netop de faste rammer, som er med til at styrke den unge i sin udvikling og ligeledes styrkes også selvværdet markant, efterhånden som den unge opnår selvstændighed.
  • Den største gevinst er dog den faglige udvikling, som Guldborgsund Kommune har været vidne til i flere sager. Nogle unge påmønstrer skibet med en faglighed på 6 – 7 klasses niveau og formår efter et skoleår på skibet, at tage folkeskolens afgangseksamen med fine resultater. Det anses som den bedste investering, set med samfundsmæssige øjne.
  • Guldborgsund Kommune har i flere sager, hvor en ung har været anbragt på et skibsprojekt, set en udvikling, som i sidste ende sparer penge for samfundet. De unge flyttes så langt fagligt, at de kan påbegynde en ungdomsuddannelse eller en læreplads efter endt ophold. Ligeledes er flere unge efter et år eller to i et skibsprojekt, blevet så selvstændige, at de afkortere perioden for efterværn eller helt fravælger støtte ud over det fyldte 18. år
  • Og vigtigst af alt, så koster en anbringelse på et skibsprojekt ikke mere end en almindelig anbringelse på et opholdssted, selvom geografien og indsatsen lyder langt mere eksotisk.

Der er altså en række gode grunde til, at kommunen har brugt skibsprojekter i Caribien og der ligger en kvalificeret faglig vurdering bag hvert enkelt forløb. Alligevel kan jeg egentlig godt forstå forargelsen som fx Pia Kjærsgaard har givet udtryk for.

Jeg har forsøgt at opliste nogle af argumenterne for projekter i Caribien, men typisk er der ikke ”tid” til at få alle disse nuancer med og så reagerer folk som eksempelvis min kone, nemlig med forargelse. Det kan vi så som kommunale embedsmænd forarges over den modsatte vej. ”De må da kunne forstå”, ”Man må anerkende vores faglighed” og lignende udsagn kan jeg sådan set godt se mig selv synge med på. Men vi må som kommune også erkende, at vi lever i en mediestyret verden og at vi er underlagt en politisk styring. Hermed siger jeg ikke, at vi fuldstændig skal lade os styre i et og alt af den mindste mediemæssige dagsorden, men vi skal lære af eksempelvis denne sag og indtænke sådanne mulige reaktioner i vores valg.

Hvis vi fagligt laver valg, der som her i Metroekspres, kan gøres til genstand for en mediestorm, så skal vi være forberedt på det og ikke mindst proaktivt klæde vores politikere og medierne på i forhold til de valg vi har truffet. Jo mere vi arbejder med den side des færre mediestorme opnår vi og jo mere respekt kan vi tilmed skabe om vores faglige valg.

Hvis du ikke kan bestå mormor-testen, hvor din mormor synes det lyder fornuftigt efter at have hørt kort om en sag, så må der arbejdes mere med sagen…

Claus

Kommentarer

Hej.

Jeg tænker at det er iorden at ofre økonomi hvor man virkelig skønner, at det giver udbytte for de unge. En tur til Caribien er vel iorden hvis det gir udbytte.

Men filmen knækker for mig når der så ikke er mulighed for at støtte op om de unge der gerne vil have en læreplads i fx landbruget. Hvorfor ikke give landmanden et tilbud om at have en lærling uden udgift? Så får vi da unge med uddannelse ud i den anden ende. Og ja, så kan den unge måske kun få et beløb svarende til kontant hjælp imens, men det er der faktisk unge der gerne vil "nøjes" med.

 

 

Jeg kender selv en som har været afsted for nogle år siden. Og for at sige det pænt, det hjalp ikke og en skid. Den dag idag sidder han i fængsel.

Der manglede simpelthen opsyn efter han kom hjem. Og der blev ikke holdt fast i ham bagefter.

Jeg synes det er forkert at bruge så mange penge på de unge netop i disse sparetider. 50% af tiden hjælper det slet ikke. de næste 25 % bliver der ikke flgt ordenligt op på. og de sidste 25 % kalre sig da sikkert meget godt.

Pengene ville være MEGET bedre tjent andre steder. f.eks inden for hjemmeplejen eller på de forskellige plejecentre som for den ee lngtidssygemeldeing efter den anden pga stress. Der er ikke kun blevet skåret ind til benet, det er fjernet helt. Og det er hverdagens helte som kommer og tager sig af jeres og min mor of far, farfar og farmor osv. De fortjener klar flere penge at gøre godt med så de kan blive ved med at gøre livet værd at leve for mange af de ældre.

Der må helt klart være en anden mulighed end at bruge så mange millioner af kroner på at sende unge sådan et sted hen. En billigere løsning skal findes. Retfærdighed finder man ikke i denne kommune (Guldborgsund) Og samtidig skal vi tænke på de unge smutter fra falster og vi får flere og flere ældre. Så efter mit synspunkt er det ikke ret svært at se hvor pengene burde gå hen!

Da jeg var 15 år kom jeg i plejefamilie, hvor vi tilbragte 8 måneder af året i Middelhavet på et skib. Før dette havde jeg været i andre plejefamilier og på børnehjem, imens min familie var blevet splittet og anbragt på institutioner rundt i landet. Jeg havde mistet min far, som døde af lungekræft og jeg havde svært med at tilpasse mig og var kommet ud på et skråplan . Jeg skylder min plejefamilie alt, og havde det ikke været for dem og deres skibs projekt, havde jeg i dag ikke været en aktiv medspiller i det danske samfund , men en byrde. Jeg kan godt forstå at der er nogen som kan føle sig snydt , men jeg tvivler på at dem med en lykkelig og tryk barndom, med hele sin familie samlet vil bytte. Både samfundsøkonomisk og medmenneskeligt er pengene givet godt ud.
Lad være med at få ondt af hvad andre får, med mindre du er interesseret i at bytte, både på godt og ondt.

Vi har en ung mand i familien, som vi for nogle år siden gerne ville have haft med "Fulton" idet vi kunne se at det var det rigtige tilbud til ham. Desværre strittede hans mor imod med alt hvad der kunne stritte.

I dag er den unge mand førtidspensioneret, da kommunen havde udtømt alle andre muligheder.

Det er den sørgelige ende på den historie. Et fint ungt menneske som aldrig kommer videre med sit liv.

Mon ikke mange har oplevet, at det kan være langt billigere at holde en uges ferie i Tyrkiet eller Nordafrika på et godt hotel, end at tage på kør-selv-ferie i Norge?

Men bortset fra det: Hvor sejlede Mogens Frohn Nielsen rundt med Fulton i 80'erne?

Hej Nikolaj. Da Fulton fra omkring 1970 og indtil for et par år siden sejlede med utilpassede unge med bla. Mogens Frohn, men ikke at forglemme mange andre, som gjorde et godt stykke arbejde, sejlede den i danske og omliggende farvande. 

Da det er yderst ubekvemt at sejle sådan et skib på disse breddegrader om vinteren sejledes der kun om sommeren. Om vinteren boede eleverne og gik i skole på Postgården i Assens, som var skibets landbase.

Har man en ung, som har behov for begrænset eller ingen kontakt til sine sædvanlige omgivelser, giver det god mening at sende vedkommende til eksempelvis Caraibien. Det kræver selvfølgelig, at kommunen følger ordentligt op på situationen ved hjemkomst til DK.

Jeg kender en mor hvis søn var anbragt på et skib i Caribien hele sidste skoleår. Det var ikke nemt at hendes søn var så langt væk og hun måtte ikke komme på besøg. Sønnen var ikke glad og så det på ingen måde eksotisk at være anbragt på skibet, men den søn hun fik hjem for et par måneder siden, klarede sin afgangsprøve med bravour og var blevet til en selvstændig ung mand. Hans selvværd og selvtillid var vokset og han var fokuseret på at skulle noget med sit liv. At se denne mor gå fra frustrationen over alle problematikkerne med hendes søn, til et år senere at se hende være stolt og uden uro for hendes søns fremtid -det er hver en krone værd! Han havde fået en chance i livet ved at blive placeret i det helt rigtige tilbud. Godt set af Guldborgsund kommune!

Tak, fordi du gav flere nuancer til historien.

Det er netop forargelsen, der er den umiddelbare rygmarvsreaktion; hvor det ved første øjekast ikke giver mening, at vi - som kommune, der skal spare i alle hjørner - sender unge på "ferieophold" i Caribien.

Forståelsen er nu en anden.

Jeg håber skeptikere giver sig tid til at læse et ORDENTLIG svar. Ærgeligt at vi lever i en tid hvor mange vælger at ytre sig uden at sætte sig ind i sagernes sammenhæng.

Tilføj kommentar