Forside » Samskabelse kræver ikke kommunen i centrum

Samskabelse kræver ikke kommunen i centrum

I sidste uge stødte jeg to gange ind i de udfordringer, der ligger at forklare begrebet samskabelse og ikke mindst i at komme videre.

Vi havde møde med kommunens frivillige, hvor der var fokus på samskabelse, og hurtig kommer det til at handle om de samarbejder man allerede har igangsat. Det er der som sådan ikke noget galt i, men vi tror på, at samskabelse kan være med til at få samarbejdet til at give endnu flere resultater.

Samskabelse er ikke et nyt samarbejde, som skal stå i stedet for samarbejder, der allerede eksisterer på kryds og tværs af lokalsamfundet, men en ny tilgang til samarbejder. Udfordringen kan fx være at italesætte det over for frivillige på en måde, så de ikke føler, at det hidtidige samarbejde ikke bliver anerkendt.

Jeg tror vi har fået sået nogle begyndende frø, der gerne skal føre til at vi sammen får bragt nye ressourcer og løsninger i spil. For det er jo det det handler om, hvordan kan vi se problemerne/udfordringerne på nye måder og hvordan kan vi arbejde sammen i nye samspil. Her skal der aflæres rigtig meget og åbnes op for helt nye vinkler og aktører. Fra kommunens side handler der meget om, hvorvidt vi er klar til at slippe kontrollen og udvide vores problemforståelse med andre input. Og i virkeligheden mest om, hvordan vi træner ”kommunen” til ikke altid at se sig selv i centrum for alle problemer og løsninger, men i stedet som en af flere ligestillede aktører.

Den anden oplevelse stammer fra Ungdommens Røde Kors’s projekt frem i lyset, hvor jeg sidder i projektets advisory board. Frem i lyset er en ambitiøst frivilligbaseret indsats for udsatte børn og unge i udkantsdanmark og socialt udsatte boligområder. Hele ideen er baseret på, at man lokalt finder ud af, hvilke ressourcer, der kan bringes i spil og hvilke problemer, der kan/bør håndteres. Således er der stor forskel på, hvad man gør i Bolbro og Horsens. Udfordringen er blot, at det er den kommunale sagsbehandling ikke så god til at håndtere.

Når vi som kommune møder et projekt som det fra ungdommens røde kors, er vores reaktion alt for hurtigt at kræve svar. ”Hvad kan I tilbyde?”, ”Hvornår kan vi rykke?”, ”Hvem skal vi stille med / indkalde?”. Der ligger et kæmpe arbejde i, at vi som kommune skal turde at gå ind i samspil uden på forhånd at have styr på, hvilke problemer vi skal løse og ikke mindst hvordan vi løser dem. Heldigvis lykkes det en gang imellem og de projekter skal vi være gode til at brede ud, til inspiration for andre. Som fx projektet i Eskilstrup, hvor 8. klasse på Eskilstrup Skole har dedikeret oktober måned i år til at forvandle deres by – fra Eskilstrup til Dreamstrup.

Claus

Kommentarer

Kære Claus Thykjær,

Hvor er det herligt at læse din kommentar omkring samskabelse, hvor du fokuserer på involvering af frivillige i arbejdet og har et fint blik for hvordan vi laver REEL samskabelse, og ikke nøjes med at lufte "kejserens nye klæder".

Til inspiration vil jeg lufte en anden problematik omkring samskabelse du måske allerede er opmærksom på:

I samskabelsens hellige navn er vi godt igang med at skabe endnu mere ulighed i sundhed, da vi gennem vores involvering involverer dem, der er aktive og bidragende i forvejen.

Det er ikke sikkert at de borgere, der aldrig ville deltage i vores fokusgrupper, borgermøder m.v. bliver hørt, og det er ikke sikkert at hverken kommunens medarbejdere eller de frivillige har begreb om der skal til for at de faktisk får nogle tilbud, der støtter dem i endnu højere grad, end alle de gode tilbud, de idag siger nej til!

Heldigvis kan det godt lade sig gøre at samskabe sammen med dem vi allerhelst vil "nå": Det kræver bare en særlig opmærksomhed omkring formatet, og en strategisk beslutning om hvem vi samskaber for: Kommunen som arbejdsplads, de frivillige som vil "gøre en forskel" eller de borgere i kommunen, vi tror på ville få et bedre liv, hvis de blev aktiveret gennem tilbud, de selv har været med til at designe.

De bedste hilsener fra Trine Wulff, Think Twice Advice

Super godt oplæg og dejligt, at du sætter nogle flere ord på ”samskabelse”. 

Personligt bryder jeg mig ikke om ordet. Det ligner for meget alle de andre begreber, der gennem tiden har floreret i organisationer verden over og fået alt det, vi har gjort i årevis, til at ligne noget nyt og fantastisk. Men indholdet er godt, og jeg synes du forklare det godt her.

Som frivillig har jeg netop følt, at de samarbejder, der allerede eksisterer, risikerer at blive nedgjort af det nye ”samskabelse”. Og det er vigtigt at forstå, at når vi er frivillige, så agerer vi efter helt andre spilleregler, end når man får løn for sit arbejde. Og vi arbejder ikke – vi leverer en indsats af egen fri vilje. Og vi kan stoppe i morgen uden varsel, hvis det hele bliver lidt for besværligt.

Jeg tror, at samskabelse, som du forklarer det her, kan blive den største udfordring for bureaukratiet i dets lange levetid. For det kræver, at vi tør give slip på magten og på altid at have ret. Og det kræver mod. Men det åbner også op for en masse muligheder både for os som ansatte og os som frivillige.

 

Tilføj kommentar