Forside » New Public Leadership

New Public Leadership

I tirsdags var jeg til møde i K98 (forum for landets kommunaldirektører), her var der fra KLs side en bekymring over, hvordan kommunerne klarer opgaverne med at leve op til de nye beskæftigelsesreformer. Bekymringen gik ikke så meget på, om kommunerne er i stand til at til at leve op til reformernes intentioner, men mere om vi lykkes med at leve op til de detaljerede aktivitetskrav.

Eksempelvis ligger Greve kommune meget lavt, når man ser på, hvor tit vi har to samtaler med dagpengemodtagere inden for den første ledighedsperiode. Det kan man som sådan godt mene er et problem, men jo egentlig kun, hvis resultaterne halter. Ellers er det sådan set ikke særlig relevant at fokusere på aktiviteterne.

Greve kommune ligger bedst i forhold til andre sammenlignelige kommuner (den såkaldte klynge) når det gælder evnen til at få ledige i job. Og vi er den kommune på Sjælland, der er bedst til at få ledige i job. Det skyldes især, at vi tilrettelægger vores indsats meget håndholdt og vurderer, hvor der er behov for eksempelvis få eller mange samtaler og et hav af andre initiativer.

Jeg forstår sådan set godt KL’s bekymring, set i forhold til dialogen med ministerier og arbejdsmarkeds parter, hvis der i de dialoger er fokus at sammenligne aktiviteter og ikke resultater. Men det ville være rart, hvis det var omvendt.

Jeg har i dag sammen med økonomichef Carsten Pedersen fra Guldborgsund holdt oplæg på Københavns kommunes konference om økonomistyring. På konferencen hørte jeg et oplæg fra Poul Taankvist, der er direktør for Moderniseringsstyrelsen. Han fortalte om en udvikling i retning af det jeg efterlyser ovenfor. Således oplyste Taankvist, at 60 procent af de statslige institutioner, har luget ud i deres mange målsætninger, så de er nede på 5-10 mål. Disse mål er desuden i langt højere grad fokuseret på effekt og resultater og ikke længere irrationelle aktivitetsmål som Taankvist udtrykte det. Det synes jeg bestemt er positivt, men det efterlader stadig 40 procent af de statslige institutioner med et virvar af mål, der er en skøn blanding af effekt-, aktivitets- og proces mål…

Carsten og jeg holdt et oplæg om den forandringsproces vi har været i gennem i Guldborgsund og hvordan dette har ændret kravene til hele styringstænkningen og ikke mindst økonomiafdelingen (styringsenheden). Du kan se vores oplæg her, vores budskab var/er, at der er brug for et samlet lederskab, der meget klart definerer, hvor det er man skal hen som kommune, hvilke målsætninger, der skal efterleves. Dette skal der så bygges en styring og en ledelsestænkning op omkring, der sikrer, at kommunen fremstår sammenhængende uanset om man taler med det politiske niveau eller den yderste medarbejder.

I min optik, vil vi i høj grad have brug for målinger og rapporteringer, så jeg tilslutter mig bestemt ikke de kritikere, der for tiden nærmest mener, at alt måling og registrering er af det onde. Men når man sætter mål op og rapporterer herpå, ja så ændrer det adfærden, således, at man får en adfærd, der bevæger sig i retning af målene. Det ser jeg intet som helst problematisk i, hvis blot man stiller de rigtige mål, ikke stiller for mange mål og helst ikke aktivitets- og procesmål. Og det er også sådan jeg læser den meget omtalte rapport fra KORA, der giver et review af resultatbaseret styring gennem de seneste år.

I det hele taget er der behov for en ny termologi for, hvordan vi taler om styring, strategi og ledelse. Personligt tror jeg på, at begrebet New Public Leadership, er et meget godt bud. New Public Leadership er en videre udvikling af New Public Management og New Public Governance, der har vist sig, at give god mening som referenceramme for den forandring vi har gennemført i Guldborgsund og måske også den udvikling vi så småt har startet op i Greve...?

Claus

Kommentarer

Det er rigtig spændende perspektiver for kommunal ledelse, hvis der kan skabes en samlet og samlende ramme for de kommunale målsætninger på alle niveauer. Det er desværre langt fra tilfældet i de fleste kommune - og det går ud over sammenhængskraften, særligt omkring de mest komplekse borgerforløb. Så - der er ikke grund til at vente på de sidste 40% af de statslige enheder kommer med...

Det er interessant, at KL her ikke har flyttet deres målperspektiv fra indsats til effekt. På læringsområdet oplever jeg, at KLs kontor er dygtige til at fastholde effekt perspektivet mere end "flueben"s perspektivet.

Det afgørende må jo netop være effekten, af det vi gør.

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE3196746/jeg-tager-gerne-et-opgoer-...

I denne glimrende kronik skærer Nicolai det fuldstændigt klart ud, hvad det er vi bør tale om

Tilføj kommentar