Forside » Medbestemmelse eller medindflydelse – Røgfri arbejdstid

Medbestemmelse eller medindflydelse – Røgfri arbejdstid

I sidste uge havde vi møde i den gruppe, der arbejder med at lave en ny MED-aftale for kommunen. Her drøftede vi forskellen på med-indflydelse og med-bestemmelse – noget, der tit rodes rundt i.

Retten til at bestemme ligger hos ledelsen, den såkaldte ledelsesret. Dette ændres stort set ikke med MED-aftaler eller andet, men MED-aftalen regulerer, hvordan ledelsen bruger sin ledelsesret. Forud for væsentlige beslutninger skal vi som ledelse rådføre os med medarbejdersiden, således at der kan komme så mange vinkler på beslutningerne som muligt. Men det er stadig ledelsen, der træffer den endelige beslutning, det ansvar kan vi ikke tørre af på medarbejderne.

På den måde har medarbejdersiden medindflydelse på beslutningerne, men typisk ikke medbestemmelse. Faktisk er det almindeligvis kun samarbejdsprocedurer og lignende, hvor man taler om egentlig medbestemmelse til medarbejdersiden, altså områder, hvor alle skal være enige.

Den nye rygepolitik for kommunen træder i kraft den 1. august og her har vi skabt stor usikkerhed omkring begreberne medindflydelse og medbestemmelse.

Sagen starter med, at vi i direktionen har et ønske om at indføre røgfri arbejdstid. Det er en sag, der sætter følelserne i spil og derfor drøfter vi også sagen med økonomiudvalget, der bakker op om initiativet. Herefter spørger vi de forskellige center-MED om input til implementering af en ny rygepolitik – og her hopper kæden desværre af.

De svar der kom tilbage fra de forskellige center-MED var langt overvejende negative. Alligevel har vi gennemført forslaget, hvilket har givet stor frustration blandt nogle grupper. ”Hvorfor har I overhovedet spurgt os?” og ”I lytter jo ikke til medarbejderne”, er to udsagn jeg har hørt i mange forskellige varianter. Og egentlig forstår jeg godt utilfredsheden, vi har simpelthen ikke klart nok kommunikeret hvad det var vi spurgte om!

Vores spørgsmål var ikke, om vi skulle have røgfri arbejdstid eller ej, men mere om, hvad vi skulle være opmærksomme på, når der indføres røgfri arbejdstid. Denne – vigtige – nuance er helt klart gået tabt. Og vi står med en unødvendig lærestreg i forskellen på medbestemmelse og medindflydelse.

Ryge relaterede sygdomme koster hvert år kommunen millioner af kroner, der er uheldige sammenhæng mellem rygning, alkohol og stoffer (Ringstedforsøget) og vi kender alle de hårde facts omkring rygning. Og selv om vi ikke kan sige, hvorvidt det er rygning, der fører til kriminalitet eller kriminalitet, der fører til rygning, så er der et problem. Og det er naturligvis ikke fordi jeg er bange for, at de kommunale rygere bliver kriminelle eller tager stoffer :-), men fordi de er vigtige rollemodeller!

44 procent af alle jobs i Guldborgsund kommune er offentlige, (heraf ikke alle i kommunen) og vi har et ansvar for aktivt at optræde som rollemodeller i forebyggelsen af rygning. Heldigvis ser det ud til, at man politisk er klar til at prioritere en tidlig indsats og mere forebyggelse, så vi ikke fremover som nu, bare kan se til, mens vores udgifter til behandling vokser og vokser.

Beslutningen om røgfri arbejdstid fremmer ikke kandidaturet til titlen som årets direktion, men vi tror på at det er nødvendigt.

Det er selvfølgelig vanskeligt at opgøre hvor store besparelser en kommune vil kunne opnå ved arbejdet med forebyggelse på tobaksområdet, men der er analyseberegninger der viser følgende:

Forventet årlig kommunal besparelse når en mandlig ryger stopper på et givent alderstrin:

  • En 35-årig: 28.400 kr.
  • En 50-årig: 12.800 kr.
  • En 65-årig: 3.700 kr.

Prøv så at gange det med 19 % af borgerne der ryger – pr. år vel og mærke! Eller endnu bedre – at forestille os at vi kan få færre til at starte med at ryge.

Claus

Kommentarer

Jeg ryger ikke (og har aldrig røget), men har fulgt sagen med interesse. 

Formålet med »Røgfri arbejdstid« var at »sikre røgfri miljøer og forebygge, at medarbejdere og borgere ikke udsættes for passiv rygning«. 

Høringen viste, at medarbejderne ikke føler sig udsat for passiv rygning fra andre kolleger. 

Hvis midlerne skal understøtte målet, er der dermed ikke behov for et generelt rygeforbud. Altså med mindre, der er nogle andre mål, der ikke er udtrykt. Det kunne fx. være 1) at beskytte rygerne fra deres egne »laster« (nogle vil formentlig kalde dette formynderi) eller 2) at komme en pausestruktur til livs, som direktionen mener er uhensigtsmæssig.

Måske frustrationen skyldes, at nogle medarbejdere oplever beslutningen som usaglig ud fra det formål, der er beskrevet?

HK Fællesklubben i Guldborgsund Kommune er ikke enige i dit synspunkt om, at der tit rodes rundt i forskellen på med-indflydelse og med-bestemmelse.

Det er vores klare opfattelse, at såvel leder- som medarbejderside kender og respekterer forskellen.

Ligeledes er det vores opfattelse, at vi har medbestemmelse omkring fastlæggelse af retningslinjer, og vi betragter vores medbestemmelsesrettighed i en noget bredere beskrivelse end det, som du kalder ”samarbejdsprocedurer og lignende”.

Faktisk føler vi en let provokation, men det er måske også meningen for at få medarbejderne til tasterne?

Da forslaget til Rygeforbud blev sendt i høring stod der følgende:

”I bedes forholde jer til forslaget med afsæt i to muligheder:

  • Hvis I støtter forslaget om røgfri arbejdstid, bedes I besvare spørgsmålene på side 2.
  • Hvis I ikke støtter forslaget om røgfri arbejdstid, bedes I besvare spørgsmålene på side 3”.

Høringssvaret gav således mulighed for at tilkendegive, hvorfor man ikke ønskede et rygeforbud.

Det er helt korrekt, at besvarelserne der kom tilbage langt overvejende var negative. Bemærkelsesværdigt var det også, at man ved et let regnestykke kunne gøre op, at mange ikke-rygere også var imod rygeforbuddet – ikke kun rygerne.

Som ikke-ryger var vi modstandere, fordi vi så forbuddet som et indgreb i den personlige frihed og frygtede, at det var en glidebane på vej mod andre forbud.

Endvidere ved rygerne at det er usundt at ryge og mange er stoppet af samme årsag, hvorfor vi tænker at de rygere som er tilbage, vil have meget svært ved at holde op.

Såfremt ledelsen har overvejet det tidsmæssige aspekt ved rygning, så burde dette have fremgået udover det sundhedsmæssige.

Personligt synes vi det er trist, at man ikke har sin frihed til at ryge eller lade være.

Hverken rygestop, slankekur eller lignende vil påvirke arbejdsmiljøet/klima positivt.

Vi vil bakke op om at nogen (ledelsen) kan betragte det gennemtrumfede rygeforbud – og reaktionerne herpå – som en lærestreg, idet man får svar som man bliver spurgt!

Slutteligt vil vi opfordre ledelsen til – som rollemodel – at tage hånd om kommunens medarbejdere ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt – og ikke kun et sundhedsmæssigt.

Her tænker vi f.eks. på at foretage en opbremsning og vurdere på alle de tiltag, som er sat i værk og foretage en evaluering – inden nye skibe, igen, sættes i søen!

Det er fint, at ledelsen udfordrer og udvikler organisationen hele tiden - men alle de tiltag som sættes i gang er en stressfaktor for organisationen, hvilket ledelsen skal være klar over.

Det må være et led i at lede og udøve ledelsesretten.

Med venlig hilsen

HK Fællesklubbben i Guldborgsund Kommune

Tilføj kommentar