Forside » Kender du det socialøkonomiske indeks?

Kender du det socialøkonomiske indeks?

For et stykke tid siden talte jeg med en kommunaldirektør fra en nordsjællandsk kommune. Et stykke tid inde i samtalen sagde han, ”nu har du flere gange talt om det der socialøkonomisk indeks, hvad er det nu det er for noget?”. Jeg var nærmest uforstående over for, at han kunne finde på at spørge, for vidste han da ikke hvor hans egen kommune lå? Men det gjorde han ikke, simpelthen fordi det ikke spiller en rolle i hans kommune.

Socialøkonomisk indeks defineres på følgende vis af Indenrigsministeriet:

  • .. kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som f.eks. 'Antal 20-59-årige uden beskæftigelse' og 'Antal psykiatriske patienter'. ... En værdi over 1 (100) betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet.

Ud over, at indekset siger noget om, hvor presset kommunen er med hensyn til befolkningssammensætning, så spiller det også en rolle, når der sker mellemkommunal udligning og når der uddeles tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner.

Guldborgsund har et indeks på 120 og det er i den tunge ende, men ikke helt i toppen/bunden. Og det er stadig langt efter eksempelvis Brøndby, der med 163 har landets højeste indeks. Min nordsjællandske kollega arbejder i en kommune, der ligger over 40 procentpoint under Guldborgsund, så jeg forstår godt, at han ikke tænker så meget over kommunens socialøkonomise indeks….

Landslisten kan du se her

Hos os fylder indekset imidlertid, og vi arbejder på at komme tættere på 100 – gerne under! Et af de tiltag, der fylder rigtig meget er vores arbejde med GUSA. Det lyder som bare endnu en kommunal forkortelse, men jeg tror på, at GUSA er en stor del af svaret på, hvordan vi ændrer vores sociale profil.

Guldborgsund Samarbejdsmodel vedrørende sårbare børn og unge (GUSA) danner rammen for koordineringen af det tværfaglige samarbejde om det enkelte barn (eller unge) og familien. GUSA er en fælles referenceramme for alle ansatte på tværs af flere centre og for børnefamilierne, med fokus på fælles sprog og fælles effektmål – Hvordan støtter vi bedst børnene, de unge og deres familier til at tage vare på egen tilværelse og indgå i meningsfulde fællesskaber?

Det er vores vision, at tilbyde alle børn og unge hurtig støtte og hjælp uanset alder – og uanset hvor de ”rammer” kommunen. Ved at tænke på tværs af vores organisering og gennem inddragelse af hele familien fra starten af sigtes der mod, at langt flere problemer kan løses i normalområdet og i barnets/den unges normale miljø. Ambitionen er at forebygge unødig sagskomplikationer, unødige belastende tunge socialsager og flest mulige foranstaltninger indenfor mindsteindgrebsprincippet. Ikke bare fordi vi ønsker et lavere socialt indeks, men fordi vi vil skabe mere robuste familier og flere gode liv.

GUSA 2.0 er kendetegnet ved:

  • At være obligatorisk at bruge for alle på børneområdet
  • At have familien i fokus - Vi taler om Familie GUSA derfor er etablering, udvikling og implementering af GUSA 2.0 et anliggende mellem fire centre, så mors sagsbehandler fra jobcenteret eller § 85 støtten til den psykisk syge far kan inviteres med ind i GUSA dialogen.
  • Borgerinddragende – der bliver etableret en IT platform, hvor forældrene inviteres til at være med til via deres NEMID at oprette en GUSA dialog og have indflydelse på, hvem der inviteres med omkring bordet for at finde den helt rigtige løsning for familien.
  • Ressourcefokuserende – Både IT platformen og de kurser som medarbejderne skal på lægger op til i langt højere grad at være nysgerrig efter at identificere familiens og netværkets egne ressourcer.
  • Medarbejderbåret – I det ’gamle’ GUSA var lederen af institutionen ofte en flaskehals for oprettelse af en GUSA sag. GUSA 2.0 lægger op til at medarbejderne selv kan tage initiativ til at oprette en GUSA sag.
  • Alt i et system – I det nye GUSA vil alle procedurer på børneområdet være inarbejdet i samme system.
  • Indsatstrappen – parrallet med implementering af GUSA 2.0 vil vi kigge på vores indsatser. Det helt store spørgsmål er om vi har de rigtige indsatser til at understøtte en tidlig og forebyggende tilgang.

Det er helt særligt, at også Arbejdsmarked og Socialområdet bidrager til udviklingen af den fælles indsats overfor børnefamilierne – det er noget, der traditionelt har haft en svær gang i kommunerne.

Jeg er af natur meget utålmodig, men jeg tror vi har fat i det rigtige og er ved at skabe en reel tværfaglig kultur. Det er sindssygt let at tale om, men svært at føre ud i livet.

Så selv om vores fremtidige tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune skulle falde bort om nogle år, fordi vores indeks falder, ja så bytter jeg gerne!

Claus

Kommentarer

Spændende og helt nødvendigt. Forudsætter at vi også arbejder med de gensidige forventninger mellem borger-forvaltning-politikere, så balancen mellem omsorg og krav samt en hel elementær betragtning på rimelighed, skal blive en del af diskussionen med familien. Ligeledes må vi skulle arbejde med 80-20 problematikken. Altså hvor kun20% af borgerne sluger 80% af ressourcerne er værd at beskæftige sig med. Og vi bør indlægge en form for etisk regnskab som supplement til talregnskabet, for at måle udviklingen i forhold til involvering og evne til at arbejde på tværs.

 

I princippet er hele arbejdet med kerneopgaven og udvalgsstrategierne vel egentlig svaret på det du efterlyser, nemlig at vi ser på helheder

Tilføj kommentar