Forside » Inddragelse på nye måder

Inddragelse på nye måder

Som en del af budgetprocessen, er der i Greve et samarbejde med MED systemet. Det foregår meget traditionelt eksempelvis ved, at Hovedudvalget deltager på budgetseminarer, ved møder mellem Hovedudvalg og nogle gange fagudvalg, hvor man drøfter budgettet og endelig ved at der afleveres høringssvar lige før budgettet bliver endeligt vedtaget. Udfordringen er blot, at selv om man formelt set har en række tiltag, der skal sikre inddragelse af personalesiden, så er det ikke en proces som nogle af deltagerne synes er optimal. Vi gør som man plejer og er mere eller mindre enige om, at det ikke flytter så meget og at vi er langt fra det samarbejde som man egentlig gerne ville have.

Et meget synligt eksempel på, at samspillet ikke er helt optimalt, er høringsprocessen, der finder sted frem mod den endelig vedtagelse af budgettet. I høringsprocessen produceres et hav af høringssvar ud fra det brede oplæg til budgettet, der danner grundlag for de endelige forhandlinger. Det betyder, at der produceres bemærkninger til forslag, der egentlig ikke indgår i de reelle forhandlinger. Ud over kommentarer til forslag, der ikke kommer på banen, så er det største problem, at høringssvarene kommer for sent. Der lægges stor energi i at lave gennemarbejdede og nogle gange lange høringssvar – i et helt andet omfang end jeg nogensinde har oplevet i andre kommuner! Disse høringssvar har bare det problem, at de kommer allersidst i budgetprocessen, der hvor de politiske aftaler og forhandlinger er ved at være på plads. I den fase er det svært at tage alt for mange input ind den politiske proces og derfor har mange af høringssvarene ikke den store effekt.

Både i den politiske lejer og i MED-systemet er der en lyst til at finde på nye og bedre måder at samarbejde på i budgetprocessen. Her gælder det i høj grad om at få arbejdet med forventningerne til hinanden. MED-systemet skal forstå den politiske logik og at man eksempelvis ikke kan åbne en budgetaftale, uanset hvor skarpt en høringssvar, der udarbejdes. Politikerne skal forstå, at man som MED-system ikke kan stille med et detaljeret katalog over besparelsesforslag, der rammer navngivne kollegaer

Derfor er vi for tiden ved at kigge efter kommuner, der har formået at udvikle anderledes og mere konstruktive samspil om kommunens udfordringer. I den forbindelse var vi et hold fra Greve, der i fredags var på besøg i Roskilde for at høre til deres erfaringer med et andet samarbejde mellem politikere og medarbejdersiden. I Roskilde har man lavet den aftale med kommunens Hovedudvalg, at der findes 100 mill. kr. over 4 år (4 gange 25 mill. kr.) og den proces fik vi et indblik i på vores besøg.

Vi var selv et hold af ”budgetfolk” og medlemmer fra hovedudvalget og Roskilde stillede med samme set up. Det var især godt at få medarbejdersidens syn på, hvad der havde været godt, skidt og svært. Her var holdningen, at medarbejdersiden i Hovedudvalget havde truffet det valg, at man gerne ville være med til at tage ansvar for at finde frem til 25 millioner om året. I forløbet har man gjort rigtig meget ud af at komme helt ud til yderste led som en af deltagerne formulerede det og det har skabt en bred forståelse i hele organisationen for konsekvensen af den aftale, der er indgået. Men omvendt også en mulighed for at der kan spilles de mest ”fornuftige” besparelser på banen. ”Det er forbavsende lidt tæsk vi har fået”, sagde en af medarbejderrepræsentanterne og det synes jeg egentlig er tankevækkende i forhold til at turde noget mere.

I forhold til den politiske proces kommer ”medarbejderforslagene” på banen tidligere end vi eksempelvis er vant til i Greve og det er noget af den inspiration jeg tager med mig.

Nu er det ikke sikkert, at vi 1 til 1 skal kopiere Roskildes metoder, men jeg er helt sikker på, at vi kan bruge mange af erfaringerne, når vi skal se på om det måske kan gøres lidt anderledes i Greve. For det viser sig ikke at være så farligt endda, at åbne op for nye processer og andre typer af aftaler.

Stjæl skamløst har altid været et af mine ynglings motto‘er…..

Claus

Kommentarer

 

Show navigation

Høj Skrotpræmie for din Skrotbil 

Skrotbil og Kundetilfredshed

Vi Giver Op Til 100.000 Kr..

Vi Opkøber Alle Slags Biler, Uanset Mærke, Model eller Årgang : Personbiler,

Varevogne, Defekte biler, Skadede biler, Eksport biler, 4X4 Vi sætter pris på

miljøvenlig skrot, og derfor er vi ekstra opmærksomme, når vi skrotter din bil

på den mest hensigtsmæssige måde, som både vil gavne dig og MILJØET!

Tilføj kommentar