Forside » Hvad lever vi af?

Hvad lever vi af?

På en god dag er jeg vel det man betegner som vidensmedarbejder. Uddannet økonom og trænet i analyser, beregninger, beslutningsprocesser, overblik og den slags. Måske lidt naivt, men jeg har altid været ret tiltalt af dagsordenen om vidensarbejdspladser – altså hele snakken om, at vi skal sikre et højt niveau af videregående uddannelser for at styrke Danmarks position. Her er jeg ligesom hjemme og blandt de man satser på og anerkender…..

For kort siden var jeg til en høring afholdt af Danmark på vippen og her fik jeg faktisk lidt af en øjenåbner. Ser man på, hvor værdierne skabes her i landet, ja så kommer bidragene fra min slags langt nede på listen. Som det kan ses af nedenstående tabel, så er det industri, landbrug og søfart, der bidrager til nettoeksporten og dermed værdiskabelsen her i landet. Det såkaldte videnssamfund med videnserhverv og lignende områder, der ofte fremhæves i debatten, bidrager altså ikke til, at vi som samfund tjener penge.

Nettoeksport i DK efter erhverv - Overskud på betalingsbalancen for de enkelte områder
Eksport industrivarer 68 mia. kr
Eksport landbrug 70 mia. kr.
Søtransport 52-60 mia. kr.
Varetilknyttede tjenester 18 mia. kr.
Varetilknyttede tjenester, merchanting 16-19 mia kr.
Lønindtægter over grænsen 10-16 mia. kr.
Lufttransport 10 mia. kr.
Royalties og licenser 3-4 mia. kr.
En lille smule ingeniørtjenester 2-4 mia. kr.
...resten giver underskud  

Gennem de seneste år har jeg sammen med borgmesteren besøgt store og små virksomheder her i kommunen. Her hører vi stort set altid samme historie, nemlig den om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der er kæmpe problemer med at tiltrække faglært arbejdskraft til vores lokale virksomheder. Desværre ikke kun hos os men i mange andre kommuner.

Ser man samtidig på, hvor landbrug og industri typisk er placeret – i yderområderne. Så bliver problemet kun større. Rigtig mange unge søger de videregående uddannelser og de uddannelsestilbud, der er tilbage i provinsen, udsultes løbende. Derfor står fx landbrug, industri og øvrige produktionserhverv og skriger på arbejdskraft. Mens de gør det, ja så rutsjer vi langsomt ned af listen over verdens rigeste lande. Tidligere lå vi fast placeret i top 5, men aktuelt er vi det 15. rigeste land i verden og vi fortsætter faldet.

Dette blev sådan lidt et frustrations-blog-indlæg, men det påvirker mig, at vi med lukkede eller halvåbne øjne, er med til at styre vores samfund i den forkerte retning. Og at de smarte debatter om Danmark som videnssamfund har så lidt substans.

Claus

Kommentarer

Hej Claus

Godt indlæg og spændende ikke mindst. Jeg forstår udmærket din pointe - jeg er enig i, at det er skræmmende, at det politiske system tidligere (og endda stadig) fører folk hen mod de erhverv, der egentlig gør Danmark til ”et fattigt land”. Dog skal vi heller ikke se bort fra at mange andre industrier, end dem der gør os rigere, er med til at skabe og opretholde landet, selvom det måske ikke giver det største overskud på betalingsbalancen. Forretningsindustrien og iværksættere som eksempelvis Magnus Kjøller er bestemt ikke er uundværlige. Så selvom ”videnssamfundet” ikke bidrager ligeså meget, bliver det ikke mindre relevant at fokusere på af den grund.

De er med til at skabe og fremme idéer, udvikling, forretninger og teknologier, hvilket vi ikke kan undvære. 

Godt blogindlæg og god blog. Frustrationer er ok, men husk at den ene jobtype sjældent fungerer uden anden anden. Jeg kender en skoleleder, der lidt politisk ukorrekt siger om de knapt så bogligt stærke børn: "landet kan ikke overleve uden nogen der gør rent og samler ting på fabrikkerne". På samme måde tænker jeg, at vi som kommune og land jo heller ikke kan overleve alene på produktion og industri. Der må nødvendigvis fyldes op af kompentente medarbejdere på vidensposterne. Så måske giver en del fag "underskud" på betalingsbalancen, men ville de andre give overskud, hvis de første ikke var der? Det er lidt det samme som bankerne, der tjener penge på at folk låner, men som ikke rigtig ville være der hvis ikke folk kunne lave indskud, have en lønkonto osv. Gynger og karusseller.

Hej Claus

Om første del af indlægget: Der er også det med de indbyrdes relationer mellem mennesker og mellem erhverv. Uden hinanden kan vi ikke ret meget - sammen kan vi rigtig meget (og mere end blot summen). Når mennesker eller erhverv en gang imellem mener, at de selv kan, er bedst, vigtigst eller skaber alle værdierne o.s.v. ... synes jeg, at det kalder på en bearbejdning. Alle elementerne i listen er vigtige - selv dem, der synes at give underskud, når de ses ude af sammenhæng med helheden - og det kan have markant negativ virkning for resten, hvis blot et enkelt element pilles ud. Tror jeg.

Listeopgørelsen passer sikkert, men den sender i det mindste et signal, som er blottet for værdien af relationer og samspil - og den skjuler det vidensarbejde, der sker inde i erhvervene, fordi fokus naturligt er på produktionsresultatet.
Den siger heller ikke meget om værdiskabelse inden for landets grænser - kun om "bogholderiet" over grænsen.

P.S.: Er alt arbejde forresten ikke vidensarbejde?

:-)

M.v.h.
Nils

  

Hej Claus - fedt blogindlæg, og hvor glædeligt, at du har været til høring med Danmark på vippen, det må have været interessant. Jeg synes, at dit skriv er meget relevant og oplysende, og jeg håber, at flere vil få "åbnet øjnene" for disse realiteter, Og så lærte jeg et nyt ord, jeg ikke kendte "merchanting" = the act of selling commodities. Nyttigt ord.

Tilføj kommentar