For et stykke tid siden stødte jeg igen ind i den klassiske, ”vi skal have mere synlig ledelse” diskussion. Her udtrykt ved, at skolelederne skal have mere tid til at tale med den enkelte lærer.
- Læs mere
- 2 kommentarer
- Tilføj kommentar
Her i sommer besøgte jeg sammen med min familie min ven Thomas og hans familie i Tanzania. Det var en rigtig god og spændende oplevelse og en ferie vi nok aldrig glemmer. Vi havde stor glæde af især Thomas’ erfaring med at bo og færdes i landet. Han kunne give gode råd og ikke mindst fortælle, hvad vi skulle gøre og ikke gøre. Vi oplevede de mange forskellige og fattige sider af Tanzania og kom steder vi ikke selv ville have kunne finde. Og vigtigst af alt, så gjorde vi det på en tryg og sikker måde på trods af den omfattende kriminalitet.
I bogen 100 danske topchefer oplister Niels Lunde hvilke 5 centrale værktøjer, som ligger i værktøjskassen hos de mest succesfulde danske erhvervsledere. Et af værktøjerne er evnen til hele tiden at sætte det rigtige hold. Eksempelvis beskrives det, hvordan Jørgen Buhl Rasmussen hos Carlsberg med stor brutalitet formår at sætte det rigtige hold til forskellige situationer.
Hvordan kan Guldborgsund lære af de andre kommuners måde at drive skoler på? Det spørgsmål arbejder vi for tiden med på skoleområdet. For når man får skrællet konteringsforskelle af og håndteret forskelle i vilkår og bevillinger, så er der helt klart inspiration at hente på tværs af kommunerne.
Min kone fortalte i dag med stor forargelse om, hvordan de på hendes arbejde havde diskuteret historierne fra blandt andet Metroekspress om, hvordan utilpassede unge sendes til Caribien. Da jeg fortalte, at Guldborgsund var den kommune, der havde sendt næst flest af sted, blev forargelsen bestemt ikke mindre. ”Hvordan kan du forsvare det?” var spørgsmålet.
Det kan jeg sådan set godt forsvare. Faktisk er det langt hen af vejen en rigtig god ide:
Som omtalt tidligere holdt primo i går en afslutningskonference, der havde fokus på de nye risikobilleder i forbindelse med samskabelse, aktivt medborgerskab og hvad det ellers kaldes.
I går blev mit CV en tand tyndere, jeg er nemlig ikke længere formand for Primo. Primo var en forening til fremme af risikoledelse i den offentlig sektor, der blev stiftet i 2005 af kommunaldirektørforeningen.
Foreningens formål har været at få risikoledelse til at være en del af de generelle ledelseskompetencer hos især de kommunale direktioner.
Kommuner har altid arbejdet med risiko, men tidligere var det nok i højere grad centreret om område for område, hvor man fokuserede på at undgå en bestemt risiko.
I sidste uge havde vi møde i den gruppe, der arbejder med at lave en ny MED-aftale for kommunen. Her drøftede vi forskellen på med-indflydelse og med-bestemmelse – noget, der tit rodes rundt i.
I dag har vi hele dagen arbejdet med at komme tættere på et oplæg til kommuneplanstrategi for den kommende kommuneplanperiode. Det er der som sådan ikke noget nyt i, men vi har gjort det på en ny måde. Vi har nemlig fået politisk hjælp til at lave det oplæg, der senere skal indgå i de traditionelle politiske processer.
I mandags havde jeg et kaffemøde med en række medarbejdere fra forskellige steder i organisationen og her kom vi til at tale om, hvordan det var at være fra Guldborgsund kommune. Her var det ikke alle medarbejdere, der til middagsselskaber og lignende, med naturlig stolthed præsenterede sig som ansatte i Guldborgsund kommune. Det er da en udfordring!