Tilføj kommentar

Forleden aften havde jeg inviteret mig selv til fælles personalemøde i daginstitutionerne Dammen og Damager. Ikke fordi jeg har en intention om at komme til alle kommunens mange personalemøder – det kunne ellers være hyggeligt – men fordi jeg var meget interesseret i at høre om de metoder man bruger i arbejdet med børnene.

Jeg har bestemt ikke nogen stor faglig indsigt inden for det pædagogiske område, men under et tidligere besøg på institutionen fortalte lederen Jacob Nielsen om deres arbejde med at give systematisk feed back baseret på videooptagelser og det synes jeg lød ret spændende og som noget, der måske kunne være en inspiration for mig og andre.

Institutionen anvender metoden Marte Meo, der er bruger videodokumentation til at fokusere på de situationer og elementer, der er positive.

På personalemødet så vi således en række film fra institutionernes dagligdag og drøftede, hvad der var positivt i forskellige situationer som eksempelvis samlinger med børnene. Hvordan pædagogerne ved at tale på bestemte måder, have blik for forskellig adfærd osv., kunne sikre at samlingerne blev en positiv og udviklende oplevelse for børnene. Og ikke ”bare” en afrapporteringssituation med manglende fokus hos børnene. Det var en meget positiv oplevelse at være en del af og jeg blev ret begejstret for at opleve de faglige drøftelser.

I hvor højt omfang den konkrete metode kan udbredes til andre steder og hvilke begrænsninger og faldgruber den indeholder, skal jeg ikke gøre mig klog på. Det jeg kan tage videre, er imidlertid input til, hvordan vi skal sikre rum for faglige drøftelser i arbejdet med at påvirke den retning vi sætter og skal sætte for kommunen.

I de konkrete situationer arbejdede man ud fra nogle antagelser om, hvad der virker og hvad der har den største effekt. Det tester man af og forholder sig til igen, hvilket jo i bund og grund er uhyre simpelt. Men det, at der er en systematisk metode og en fast ramme for arbejdet, tror jeg vi kan lade os inspirere af bredt. For i virkeligheden handler hele arbejdet med effektstyring jo om det samme – altså at turde have nogle antagelser (gerne vilde) og så teste dem af for at se om de holder.

Claus