Tilføj kommentar

Jeg har med stor fornøjelse spillet Pokemon GO det meste af sommeren. Sammen med min yngste søn William har jeg en bruger med det seje navn WillClaus, der er i level 23 lige nu. Vores bedste pokemon er en Snorlax med CP 2131 og vi er naturligvis på gult hold. Vi halter lidt efter storebror, der er lidt højere i level, men han startede også før spillet blev frigivet i Danmark.

Pokemon GO har på mange måder fanget mig, idet det appellerer til min samlertrang, mit konkurrencegen og så er det super socialt. Jeg har talt med en del mennesker på gader og stræder som jeg aldrig tidligere ville have stoppet op for at tale med.

Der går sikkert ikke længe før interessen for spillet ebber ud, men det ændrer ikke ved at introduktionen af Pokemon GO har været en forstyrrelse i forhold til den måde der spilles spil på. Gamerne er kommet op fra kældrene og ud på vejene. Det at spille er ikke længere en privat sag, men noget man viser synligt, man indgår løbende i nye alliancer med helt fremmede mennesker og de fysiske omgivelser inddrages aktivt i det at spille.

Forstyrelser, disruption eller eksponentielle organisationer (ExOs) er meget på dagsordenen i denne tid. Og her er det min påstand, at Pokemon Go kommer ind på listen sammen med de andre store forstyrrelser som eksempelvis streamingselskaber som Netflix der har fortrængt Blockbusters videoudlejning, eller Kodak, der blev udkonkurreret af digitalkameraer, Uber der truer taxa-branchen og hotels.com der truer rejsebureauerne.

”Disruption er ikke kun innovation, men river alt op med rode og ændrer måden vi tænker på, vores adfærd, måden vi gør forretning på og lever vores dagligdag på. Disruption fordriver et eksisterende marked, en industri eller teknologi og erstatter det med et nyt og bedre produkt. Det er på en gang destruktivt og kreativt.” sådan definerer Erik Buchwald Christensen disruption.

En så markant udvikling er svær at planlægge og forestille sig på den korte bane, når man ser på den offentlige sektor. Spørgsmålet er dog, hvordan vi i kommunerne kan lade os forstyrre på den gode måde. Kan vi arbejde med at gøre os klar til at fremme store og små forstyrrelser?

Min kollega i Hedensted kommune Jesper Thyring Møller har sammen med Thomas Frank (også Hedensted kommune) skrevet en meget interessant artikel om, hvad vi som kommuner kan lære af disruption.

Du kan læse artiklen her og jeg vil derfor ikke gennemgå den i detaljer, men i stedet fuldt ud tilslutte mig de spørgsmål de sætter op. Der er dog især to ting som jeg tager til mig.

Er vi gode nok til løbende at reorganisere os?

Evner vi at sætte de rigtige hold på tværs af organisationen, der får charge til at arbejde med nye og anderledes tiltag og tænkninger? Typisk er organisationsændringer altid meget store og derfor noget man ikke bare lige kaster sig ud i. Men hvordan bliver vi bedre til at gøre det naturligt at lave små løbende justeringer af den måde vi er organiseret på?

Styrer vi ud fra forfængelighed?

Er vi styret af KPI’er (Key Performance Indikator), der har et forfængelighedsfokus (hvor meget, hvor mange osv.) eller lykkes vi med at styre efter hvor vi gerne vil hen? Ved at styre efter, hvor det er vi gerne vil hen, sikrer man en større grad af enkelthed og reducerer kompleksiteten i fht de nogle gange meget detaljerede afrapporteringer på store og små indsatser.

For mit eget vedkomne vil jeg udnytte mig forholdsvis frie rolle som kommunaldirektør til at insistere på, at vi systematisk bliver bedre til at se på vores egen praksis og på om vi gør det godt nok eller om vi gør det vi plejer. Her tror jeg at der er god inspiration at hente i forstyrelserne – på alle måder :-)

Claus

…og i forhold til Pokemon GO, så er der et pokestop lige uden for mit kontor, så jeg kan tanke bolde i løbet af dagen. Hvor heldig kan man være?!