Forside » Privat afkast af velfærdsinvesteringer

Privat afkast af velfærdsinvesteringer

Hvis vi ser på kommunens skolebørn, så ved vi, at en del af dem desværre vil havne i kriminalitet, blive stofmisbrugere eller på anden vis få et uheldigt livsforløb. Vi ved også nogenlunde, hvilke børn fra bestemte typer af familier, der har størst risiko for at få et liv, der både er uheldigt og som ligger samfundet til last.

Selv om vi godt ved eller i hvert tilfælde tror på, at man gennem målrettede indsatser rettet mod det bestemte barn og familien, kan mindske risikoen for et uheldigt livsforløb, så er det ikke altid vi som kommune sætter ind eller kan sætte ind.

Måske sætter vi ikke ind fordi det er uklart, hvem der har ansvaret. Måske fordi det er for dyrt eller måske fordi afkastet af en indsats ligger så langt ude i fremtiden og i øvrigt også i andre kasser eller måske i en anden kommune.

Sådan som vi i dag prioriterer i den offentlige sektor, er der mange indsatser vi kunne gøre men ikke gør:

  • Vi kunne sætte anderledes ind over for de, der lider af spiseforstyrrelser,
  • vi kunne arbejde anderledes med mødre, hvor der er risiko for at deres børn ender i en anbringelse,
  • vi kunne arbejde anderledes med at træne den mentale robusthed hos udsatte unge,
  • vi kunne arbejde anderledes med de grupper, der har risiko for at udvikle type II diabetes,
  • vi kunne arbejde anderledes med ensomhed blandt ældre
  • vi kunne sætte andre indsatser i gang over for dem, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Enhver sagsbehandler i det kommunale system kan hurtigt lave en liste over tiltag vi kunne sætte i gang. Forebyggende tiltag med en længere tidshorisont eller tiltag, hvor gevinsten ikke ligger i kommunen men andre steder. Eksempelvis er det et samfundsmæssigt problem, at så mange unge ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, men isoleret set er det ikke kommunens problem. Kommunen har så at sige sluppet ansvaret for de unge og derfor vil en investering i folkeskolen – snævert set – ikke gavne kommunen også selv om flere unge bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Med det bagtæppe jeg ovenstående kort har ridset op, har Regeringen i dag afholdt en konference om sociale investeringsprogrammer. Hensigten er at skabe en debat om, hvordan man kan tænke i anderledes samspil i forhold til nogle af de problemstillinger ovenfor. Kan man få fonde, private eller andre til at investere i målrettede tiltag, der supplerer det man i dag allerede gør i kommunerne. Og hvis det lykkes med at få skabt nye tiltag ved hjælp af ekstra kapital, hvordan afregnes der så til dem, der har investeret?

Tanken med sociale investeringsprogrammer er, at skabe en finansiering til de indsatser man ellers ikke ville have råd til, samtidig med at man ser indsatserne på tværs af forskellige sektorer. Konceptet er endnu ikke udbredt i Danmark men kendes fra flere steder i udlandet, hvor der eksempelvis har været lavet et program, der investerede i at undgå gentagelseskriminalitet hos udskrevne fra fængsler. Betalingen skete her i som en andel af de udgifter man sparede i forhold til det normale mønster for, hvordan tidligere kriminelle ryger tilbage i fængslerne.

Som bureaukrat har jeg naturligvis en række automatreaktioner:

  • Hvad med juraen, hvordan håndteres myndighedsrollerne
  • Hvordan skal man frigøre midler til at betale for noget man har sparet, hvordan kontrollerer man for resultaterne, hvad når gevinsten falder i en anden kasse end kommunens
  • Hvordan måles effekterne, hvordan kontrollerer man for den udvikling, der ellers ville være sket
  • Kan man etisk holde til at gøre noget for en delgruppe
  • Osv

Der er et hav af indvendinger man sagtens kan bringe på banen.

Det kræver også en ny tilgang at tale om afkast af en investering, når man eksempelvis har at gøre med udsatte unge at gøre. Men det er jo kernen i det hele. De sociale investeringsprogrammer handler om, hvorvidt man kan få folde og lignende til at investere i målrettede indsatser for at få skabt en forrentning af deres investering via de sparede kommunale midler. Naturligvis findes der stadig altruisme, men sociale investeringsprogrammer vil være drevet af en tro på en underliggende fornuftig økonomi.

Konferencen i dag var et startskud til brug for input til Regeringens videre arbejde og senere kommer der et oplæg til, hvordan der kan etableres en tværsektoriel fond, som kan tage hul på investeringerne.

På trods af min bureaukratskepsis, så er jeg på. Jeg synes der tegner sig nogle spændende perspektiver, samspil og løsninger – også selv om der stadig skal håndteres en masse bøvl inden man kan gå i luften

Claus

Kommentarer

HØJ SKROTPRÆMIE

Skrot & Brugtbil Opkøber Vi Opkøber Din Udtjente Bil Eller Din Brugtvogn
www.skrotpriser.com Danmarks Højeste Skrotpræmie

Så kontakt os i dag og få et gratis uforpligtende tilbud.

Vi Står klar ved telefonen for at hjælpe dig med din skrotbil

Vi skrotter følgende biler:

-Personbiler

Rigtig spændene artikel og nogle meget relevante pointer. Der er helt sikkert lidt stof til eftertanke her! 

Tilføj kommentar