Forside » Nye briller og færre mål

Nye briller og færre mål

Hvis man tager alle kommunens politikker og klipper ud, hver gang der er en målsætning, så når vi op på 500-600 målsætninger. Hvis vi prøver at skrive målsætningerne bare lidt sammen, så ender vi på 283 (Du kan se dem alle her). Eksempelvis indeholder frivillighedspolitikken 22 målsætninger, der favner bredt i forhold til målgrupper og indsatsområder.

De mange målsætninger er resultatet af, at man ved hver ny politik så at sige er startet stort set forfra og har formuleret målsætninger uden at skele til, hvilke målsætninger der allerede ligger eller om de målsætninger man er ved at formulere er i modstrid til andre målsætninger.

Resultatet er i hvert tilfælde et stort rod, der ikke rigtig kan bruges til noget som helst. Med så mange målsætninger, kan man sætte en hvilken som helst indsats i gang og så finde en målsætning, der dækker. Men der er ikke nødvendigvis nogen samlet retning for de mange målsætninger og de hjælper meget lidt som pejlemærker for de prioriteringer vi løbende skal foretage.

Her i weekenden har byrådet haft strategiseminar og vi drøftede de mange målsætninger. Til brug for drøftelserne havde vi printet alle målsætningerne ud og sat dem op på en væg. Det var en stor ahaoplevelse at se, hvor mange målsætninger der er og hvor meget det fylder.

At vi er nået så langt ud eller langt op i forhold til antallet af målsætninger skyldes dels, at man løbende politisk gerne vil vise handlekraft og sikre fokus på bestemte områder, men også at vi i administrationen har haft en tendens til at få politikerne til at vedtage forskellige målsætninger, der legitimerer eksisterende indsatser eller noget vi administrativt gerne vil arbejde videre med.

Når nu de mange, mange målsætninger er blevet bygget op over flere år, er det ikke ligetil at afskaffe dem alle hen over en weekend. Det var heller ikke resultatet af byrådets drøftelser, men vi er på vej hen imod en pejling af, hvilke målsætninger, der er vigtigere end andre. Samtidig er der et stort ønske om at få skabt en forenkling så målsætningerne rent faktisk kan bruges til noget.

I forhold til at kunne bruges som rettesnor for kommende til og fravalg, er der brug for færre målsætninger og målsætninger, der ikke er så rummelige, at de dækker over en hvilken som helst indsats. Vi skal kunne bruge målsætningerne som prioriteringsgrundlag.

I min verden ville det være fantastisk, hvis vi kan gå fra de nuværende 283 målsætninger til et sted, der ligger noget tættere på 10 målsætninger. Måske er det urealistisk, men det er mit håb.

I arbejdet med de mange målsætninger, har vi opdelt dem inden for 6 livsfaser: Børneliv, ungeliv, voksenliv, seniorliv, ældreliv samt vækst- og erhvervsliv. Tanken med opdelingen i livsfaser er, at borgernes fokus i høj grad er drevet af deres aktuelle livssituation og ikke så meget på, hvordan vi opdeler vores politikker. Mange af vores nuværende politikker indeholder tiltag og målsætninger rettet mod bestemte målgrupper uden at målgrupperne nødvendigvis har blik for den logik, der ligger bag politikkerne. Som borger er du eksempelvis mere optaget af, hvordan du kan bidrage med at gøre en forskel og ikke om det lige er beskrevet i en frivillighedspolitik, en fritidspolitik eller en politik for pårørende.

Arbejdet med målsætningerne har også tydeliggjort, hvordan langt de fleste er formuleret med kommunale briller. Vi formulerer målsætninger, der tager afsæt i kommunens logik og ikke med afsæt i hvordan borgeren ser på kommunen. Nedenfor er der eksempler på forskellig optik, og desværre har vi meget sjældent borgerbrillerne på, når vi formulerer målsætninger. Det gælder kun i ganske få procent af tilfældene.

Kommunebriller:

  • Greve Kommunes overordnede målsætning er, at borgere med psykiske lidelser skal tilbydes et lokalt tilbud, som passer til den enkeltes behov (Psykiatripolitik 2015-2018, Tema 1: Nære tilbud, side 6.)
  • Greve Kommune vil med udgangen af 2014 opfylde grundniveauet i alle forebyggelsespakker fra Sundhedsstyrelsen (Sundhedspolitik 2013-2016, Tema 1: Sunde borgere der trives, s. 6)
  • Greve Kommunes overordnede målsætning er, at såfremt borgeren ønsker det, vil deres pårørende altid blive inddraget i væsentlige beslutninger, der har betydning for borgerens helbred, liv og hverdag (Pårørendepolitik, Tema 2: Samarbejde og håndtering af eventuelle konflikter, s. 8)
  • Børnenes faglige udbytte af undervisningen skal understøttes gennem tidssvarende og varieret undervisning, der tilgodeser det enkelte barns måde at lære på (greve Kommunes Skolepolitik 2012-2016, Fokusområde: Digital skole – 1:1 skolen, s. 4)

Borgerbriller:

  • Greve Kommunes overordnede målsætning er, at flere borgere med psykiske lidelser lever et sundt og aktivt liv (Psykiatripolitik 2015-2018, Tema 2: Større fokus på at fremme fysisk sundhed, side 8).
  • Greve Kommune skal gøres til et mere attraktivt sted at bo – med et større og mere varieret udbud af kvalitetsboliger – for at tiltrække og fastholde flere yngre familier. Greve Byråd har besluttet, at fokusere på de erhvervsaktive 25-44årige, dvs. yngre familier (Greve – et godt sted at bo. Boligpolitisk strategi, s. 18)

Så ud over, at vi skal arbejde for at få færre mål, skal vi også se os om efter nye briller.

Claus

Kommentarer

Det eneste du skal gøre, er at udfylde vores kontaktformular og trykke send.  Så ringer vi dig op, og giver dig et super godt tilbud på skrotbil i København. Det er gratis og uforpligtende at bede om et tilbud på skrotbil hos Skrotpriser.com

Super god idé at få sat det hele op på den måde. Man kan hurtigt blive overrasket over hvor meget med spredehagl man egentlig har skudt. Hvordan skal man nogensinde kunne holde styr på så mange forskellige målsætninger? 

Tror måske jeg skal kigge lidt på mine egne målsætninger og se om jeg ikke også kunne bruge noget oprydning..

PS: I øvrigt, så bør folk ikke skrive til den mail der står i kommentaren ovenfor. Det er 100% humbug. Så er det trods alt bedre at kigge på en anden hjemmeside der tilbyder lån, som her fx.

lån! lån!! lån!!!Leder du efter en velrenommeret og akkrediterede privat lån selskab, der yder lån til lifetime mulighed for.Vi tilbyder alle typer af lån i en meget hurtig og nem måde, personlige lån, billån, boliglån, studielån, business lån, anlægslån, gæld konsolidering og meget mere.Er du blevet afvist af banker og andre finansielle institutioner?Har du brug for en konsolidering af lån eller et realkreditlån? DAo ikke mere ligner vi er her for at alle dine finansielle problemer en saga blot.Vi låne penge til enkeltpersoner og virksomheder, der har brug for finansiel bistand på en på 2%.Ingen CPR-nummer krævede og ingen kredit check kræves, 100% garanteret.Jeg vil bruge dette medie til at meddele, at vi leverer pålidelig og støttende bistand, og vi vil være glade for at tilbyde dig et lån.Så send os en e-mail til: (victoriaemmanuelloan@gmail.com) til at ansøge om et lån

Tilføj kommentar