Indsendt af Claus Thykjær den 28. april 2015 - 20:48

Hovedudvalget havde i dag en temadrøftelse om tillidsreformen med Pia Gellerup, der er direktør for Center for Offentlig Innovation (COI). Det var faktisk en ganske god drøftelse, hvor vi kom godt omkring at fokusere på rollerne hos henholdsvis ledere og tillidsrepræsentanter i forhold til at udvikle kommunen.

Indsendt af Claus Thykjær den 22. april 2015 - 20:44

Garmin har en funktion, der hedder segmenter. Her kan man sammenligne sin tid fx op af en bestemt bakke, med alle de andre, der også kører samme strækning (og bruger Garmin). Den funktion er meget motiverende for mig, hver gang jeg kommer til et segmentstykke giver jeg altid ekstra gas, fordi jeg føler at jeg konkurrerer mod mig selv og hele verden. Således har jeg været ret meget oppe at køre over, at det i søndags lykkedes for mig at opnå den bedste tid på et af segmenterne, godt nok ikke et af de vildt seje, men hey, hvem kender ikke grusgravsbakken ved Lynge…?

Indsendt af Claus Thykjær den 22. april 2015 - 14:34

”Samtale fremmer forståelsen” var det geniale slogan fra Orange. Det gælder naturligvis også på en arbejdsplads og mellem to arbejdspladser. For at skabe større gensidig forståelse mellem kommunen og vores lokale sygehus, har der i slutning af 2014 været et udvekslingsforløb, hvor 8 sygeplejersker fra kommunen byttede plads med 8 sygeplejersker på sygehuset.

Indsendt af Claus Thykjær den 9. april 2015 - 22:59

Jeg har jo tidligere ikke holdt mig tilbage for at fremhæve mig selv  - ananas 1 og ananas 2 - derfor vil jeg heller ikke denne gang holde mig tilbage med at udfordre grænsen for, hvad der er interessant i regi af denne blog. 

Indsendt af Claus Thykjær den 9. april 2015 - 13:00

Vi er på vej med at indføre noget så sexet som portefølje styring. Ordet er svært at stave til og ikke lige en naturlig del af mit ordforråd.

Porteføljestyring handler om at have overblik over projekter og daglige arbejdsopgaver - og over hvordan de påvirker af organisationen. Det handler også om at have overblik over afhængigheder mellem projekterne og nøgleressourcer og at skabe et bedre beslutningsgrundlag for prioritering af projekter.

Indsendt af Claus Thykjær den 23. marts 2015 - 14:55

Jeg har i dag været i praktik / på besøg på socialområdet. Kun en enkelt dag, hvor jeg besøgte et botilbud på Parkvej samt dagtilbud og værksted på Københavnsvej. Selv om det på den måde kun var et hurtigt kig, synes jeg, at jeg fik et meget godt billede af hverdagen på socialområdet.

Det der gør størst indtryk på mig, er hvor mange hænder og kram, der skal til pr. borger. Set fra mit skrivebord kan fx en normering på 1 medarbejder til 5-6 borgere lyde nærmest som luksus, men når man oplever medarbejdernes hverdag, virker det bestemt ikke sådan.

Indsendt af Claus Thykjær den 20. marts 2015 - 9:37

Måske bliver jeg fyret hvis der kommer pres på, at vi som kommune skal dokumentere sagsgange og hvordan vi har håndteret konkrete borgersager i bl.a. Den Sociale Virksomhed, men også på andre institutioner og centre i kommunen. Det er jo i sidste ende mit ansvar! Og vores indsats halter nemlig. Vi opbevarer persondata på PC-drev, USB-stik, fællesdrev, arkivskabe, og der er få skriftlige arbejdsgange.

Indsendt af Claus Thykjær den 18. marts 2015 - 20:49

Digitalisering er som tidligere nævnt rigtig meget mere end elektroniske blanketter og digital post. Men når man sådan i politiker og bureaukratsprog taler om digitalisering er det ofte med ord som fælleskommunale digitaliseringsstrategi, den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, selvbetjeningsløsninger, rammearkitektur og arkitekturstyring. Alle disse tiltag og begreber er yderst vigtige i arbejdet med at effektivisere kommunerne, men vi skal ikke glemme, at digitalisering i høj grad er til stede på kerneområderne.

Indsendt af Claus Thykjær den 17. marts 2015 - 9:51

Lige nu er det Mads Holger, der står for landsdækkende underholdning, men tidligere var det Kaj Holger, der i serien Krøniken personificerede den forstokkede virksomhedsdirektør, som ikke fulgte med udviklingen.

Indsendt af Claus Thykjær den 10. marts 2015 - 14:21

Når jeg spørger min jyske del af familien, er der ingen tvivl. Der hersker en lavere arbejdsmoral på Sjælland. Måske er det derfor at eksempelvis mange håndværksfirmaer har travlt med at slå på deres jyske herkomst, eller når folketingspolitikere, nærmest konkurrerer om hvor jyske de er.

Sider